Betalingsbalance
Betalingsbalancen er et udtryk for Danmarks samlede udgifter i forhold samlede indtægter overfor udlandet. Det er en opgørelsen over diverse økonomiske transaktioner, som et land har med udlandet i en bestemt periode. Det er særligt forholdet med import, køb og indførelse af varer og tjenester fra udlandet, og eksport, salg og udførelse af varer og tjenester til udlandet.
Vi sigter efter at holde betalingsbalancen på 0 eller med et overskud, og det sker når vi eksporterer til udlandet mere end vi importerer.
Når der derimod er underskud på betalingsbalancen, skyldtes det at vi importerer flere varer og tjeneste fra udlandet end at vi eksporterer. Når der er et underskud på betalingsbalance, må et land ud og låne penge, det kan både være fra staten, bankerne eller virksomhederne som må ud og låne. Midlertidige lån skader ikke samfundsøkonomien, så længe underskuddet på betalingsbalancen kan betales via lånerne, så underskuddet på betalingsbalancen ikke bliver permanent. Når først underskuddet bliver permanent, vil resten af landet blive mærket af nedturen. Der skal nemlig betales afdrag og renter af lånene, som vil lægge beslag på nogle af de indkomster som skulle have gået til staten, bankerne og virksomhederne. Derfor er det et økonomisk mål altid at holde betalingsbalancen i 0 eller overskud, så samfundsøkonomien ikke belastes negativt.
I Danmark har vi et mål om overskud på betalingsbalancen eller at den ligger på 0, og det er dét denne tabel omhandler. Den viser diverse poster(løn- og formueindkomster og varer og tjenester) månedsvist i 4 år. Den røde kurve indikerer ”løbende poster i alt”, hvilket betyder at kurven kan vise om vi er i overskud(over 0) eller vi er i underskud. Heldigvis viser den røde graf at vi hele tiden holder betalingsbalancen væk fra underskud, så derved er vores økonomiske mål om en betalingsbalance i overskud eller holdt ved 0, opfyldt.
